Godt indeklima

Godt indeklima

Godt indeklima

Vi ønsker, at vores gulve skal bidrage til et bedre miljø, hvor mennesker bor, arbejder og opholder sig. Gulvene skal være bekvemme at gå på, enkle at holde rene, give god akustik og bidrage til et sikkert og sundt indeklima.

Eftersom vi bruger cirka 90% af vores tid indendørs, er vores indeklima af den største betydning for vores helbred. Samtidig går udviklingen i retning mod mere energieffektive byggerier med god isolering og høj tæthed. Dette påvirker ventilationen og luftkvaliteten negativt. Vi ser også en forøgelse af helbredsproblemer med astma og allergier. Derfor arbejder vi hos Tarkett for at skabe gulvprodukter, som bidrager til et godt indeklima og et bedre helbred.

Emissioner

Vi er pionerer i branchen, når det gælder VOC*-emissioner – hele 10 til 100 gange lavere end de mest strenge standarder i verden. I dag har 96% af vores produkter lave VOC-emissioner, dvs. < 100 µg/m3.

Ud over at tilbyde gulve med lave eller meget lave VOC-emissioner udvikler vi installations- og vedligeholdelsessystemer, f.eks. limfrie modulære gulve og vedligeholdelsesmetoder med tørpolering og neutrale rengøringsprodukter – alt dette bidrager til et godt indeklima.
*VOC – flygtige organiske forbindelser.

Komfortable gulve

At vælge gulv handler også om at tænke på ergonomi, og hvordan det skal anvendes. Et gulv skal være komfortabelt at stå og gå på. Når vi står stille, skal vores knæ og svang bære hele kropsvægten oppe. Når vi går eller løber, øges belastningen 2 til 5 gange. For at give en god gangkomfort med så lille belastning som muligt gælder det om, at kropsvægten bremses op på en blød måde. Et tilpas blødt og fjedrende gulv mindsker risikoen for belastningsskader, først og fremmest på en arbejdsplads. 

Men et alt for blødt gulv bevirker, at eksempelvis hospitalssenge, laboratorievogne eller kørestole synker ned i gulvet og bliver vanskelige at rulle. Det kan til gengæld give belastningsskader til det personale, som skal arbejde i lokalerne.

Tarkett har en række forskellige gulve, som er tilpasset til forskelligartede miljøer og anvendelsesområder.

God akustik

Problemer med høje lydniveauer i børnehaver, på skoler og arbejdspladser er almindeligt, men disse kan forebygges. Ved at vælge gulve med lyddæmpende egenskaber kan man sænke støjniveauet og dermed reducere risikoen for høreskader, som kan opstå på sigt. En god akustik skaber også bedre forudsætninger for læring, helbredelse og arbejde. Selv i private boliger spiller gulvene en vigtig rolle for lydkomforten. Dels for at reducere lyden fra overboen, men også den lyd, vi selv frembringer gennem vore egne fodtrin eller børnenes banken med legetøj. I Boligdirektoratets byggeregler er der kravsniveauer opdelt i fire forskellige lydklasser. Hver lydklasse indeholder krav til flere forskellige akustiske egenskaber som eksempelvis luftlyd, trinlyd, trommelyd, strukturbåret lyd og efterklangstid. 

Tarkett har et stort udbud af gulve med lyddæmpende funktioner, afhængigt af anvendelsesmåde.

God hygiejne

Inden for visse områder som hospitaler, laboratorier og visse typer af fremstillingsindustrier stilles særlig høje krav til hygiejnen. Her er gulve, som kan foldes op mod væggene, og som svejses i fugerne, at foretrække for at skabe tætte overflader, der nemt kan rengøres. Vores produkter til hospitalsmiljøer fremmer ikke bakterievækst. Gulv- og vægoverflader skal kunne rengøres og desinficeres, uden at de beskadiges. Vores iQ-produkter har for eksempel markedets bedste resistens mod pletter fra Iodin, Eosin og Betadine. Et stort antal af vores produkter er testede og godkendte til anvendelse i såkaldte renrum.

Lette at rengøre

Regelmæssig rengøring er nødvendig, for at gulvoverflader i hjemmet, på skoler, hospitaler og kontorer kan se rene og friske ud. Støv, snavs og spild samles på gulvet, og af den grund er det vigtigt, at det er nemt at gøre rent. Nøglen til et gulv, som er let at rengøre, er, at gulvet har en glat, smudsafvisende overflade, som giver en lav rengøringsfriktion, og som tåler rengøringskemikalier ved vanskeligere pletter. Alle Tarketts gulve har slidstærke overflader, som er lette at rengøre.

Eksempler på det vi gør

Ftalatfrie vinylgulve med lave emissioner
Allerede i 2009 begyndte fabrikken i Ronneby at anvende ftalatfrie blødgørere ved produktion af homogene vinylgulve. I 2014 påbegyndtes introduktionen af ftalatfri teknologi i alle Tarketts fremstillingsenheder for vinylgulve. Den blødgører, Tarkett i dag anvender i produktionen, er godkendt til fødevareemballage og legetøj til børn under tre år. 
Dette kombineret med vores fortsatte satsning på lave VOC-emissioner bevirker, at vi bidrager til et bedre indeklima.

Vinylgulve uden biocider
For at minimere miljø- og sundhedsrisici og en eventuel udvikling af resistente bakterier er Tarkett helt ophørt med at tilsætte biocider, dvs. antibakterielle tilsætningsstoffer, i gulvene.

Tekstiltæppet, som rengør luften
Vores tekstiltæppe DESSO Airmaster® har en specielt udviklet luv, som indfanger små støvpartikler og derigennem reducerer mængden af luftbåret støv op til 4 gange bedre end traditionelle tekstilgulve. 

Gulve til forskellige behov
Vi har et bredt udvalg af specialgulve, som eksempelvis skaber et godt lydmiljø, giver god gangkomfort, er skridsikre, eller som gør det lettere for synshandicappede.

Green building council (GBC)

En paraplyorganisation, som i dag findes over hele verden. Alle nordiske lande har et eget GBC. Green Building Council er en nonprofitorganisation, som ejes af medlemmerne, og som er åben for alle virksomheder og organisationer inden for bygge- og ejendomssektoren. Organisationen arbejder for grønt byggeri samt for at udvikle og påvirke miljø- og bæredygtighedsarbejdet i branchen. GBC certificerer hele bygningen i henhold til LEED, BREEAM og Miljøbyggeri, afhængigt af hvilket system kunden ønsker at arbejde med.

Relateret artikel

Tarketts arbejde med bæredygtighed
Sådan arbejder vi med hensyn til miljøet

Vores vision er at være verdensledende inden for miljøvenlige gulvløsninger. Derfor indsamler vi gamle gulve og installationsspild, som bruges til at producere nye gulve med et lavt klimaaftryk.

Trægulve og bæredygtighed
Trægulve og bæredygtighed

Oplev Tarketts bæredygtige trægulve! For at gøre vores trægulve så bæredygtige som muligt, bruger vi træråvarer såsom gran og fyr fra svenske og finske skove, samt ædle træsorter som eg, ask og bøg.

Laminatgulve og bæredygtighed
Laminatgulve og bæredygtighed

Tarketts laminatgulve består primært af træ, som er en fornyelig råvare. Se vores bæredygtige laminatgulve.

Vådrumsgulve, vinylgulve og bæredygtighed
Vådrumsgulve, vinylgulve og bæredygtighed

Man kan nemt få indtrykket af, at man bør fravælge plast, hvis man vil leve bæredygtigt og være klimavenlig. Men teknologien gør fremskridt – læs derfor mere om vores arbejde med bæredygtige vinylgulv

Sunde gulve
Sunde gulve

Samtlige gulve fra Tarkett er fri for ftalater og biocider. Tarkett er pioner inden for branchen, når det gælder produkter med lave emissioner. Læs mere om vores bæredygtighedsarbejde.