Lægning og montering af laminatgulv

Lægning og montering af laminatgulv

Lægning og montering af laminatgulv

Det er enkelt at lægge et laminatgulv, da brædderne let samles uden lim eller specialværktøj. Til Herringbone skal du dog bruge lidt lim. Men selvom det er let, har du muligvis brug for vejledning. Derfor har vi samlet nyttige oplysninger nedenfor. Før du lægger gulvet, bør du læse vores detaljerede instruktioner igennem og derefter lægge laminatgulvet trin for trin. 

Særlige forhold for laminatgulve

Laminatgulve består stort set kun af træ med en laminatfilm i top og bund. Det er et materiale, der udvider dig og krymper afhængigt af, hvordan indeklimaet ændrer sig.

Laminatgulv lægges svømmende, hvilket betyder, at gulvet ikke sømmes eller fastgøres på underlaget. Når du lægger et svømmende gulv, skal du have et mellemrum mellem gulvet og væggene, så der er plads til, at gulvet kan udvide sig. Mellemrummet kaldes en bevægelsesfuge og skal være mindst 8-10 mm rundt i hele rummet.

Gulvet skal være i stand til at udvide sig ved dørtrin, dørkarme, trapper og i samlingerne mod andre gulve, og må derfor ikke låses – så også her er der behov for en bevægelsesfuge. Du skjuler bevægelsesfugen med en liste eller sokkel.

Forbered og planlæg

Montering af et laminatgulv kan gøres direkte på et eksisterende vinyl- eller trægulv, men overfladen skal være fast, plan, ren og tør. Hvis du lægger gulvet på et betongulv, er det nødvendigt med en fugtspærre. 

Tænk over, hvordan gulvet skal ligge. En generel regel er, at montere brædderne i den retning, hvor lyset kommer fra. Hvis rummet er rektangulært, skal brædderne lægges i rummets længderetning. Mål rummets bredde (minus den samlede bredde på samlingerne på ca. 16-20 mm) og se, om den sidste række vil være smallere end 5 cm. Hvis det er tilfældet, skal du skære et par cm af den første række af brædder, du lægger.

Lægning af gulvet

Lad laminatgulvet tilpasse sig temperaturen i det rum, hvor det skal monteres, ved at lægge pakkerne i rummet mindst 48 timer før installationen. Temperaturen før, under og efter lægning skal være mindst 18° C. Luftens relative fugtighed skal være mellem 30-60% RF.

Laminatgulvets design gentages på cirka hver tiende bræt, så undgå at lægge to ens brædder ved siden af hinanden. Læg det første bræt langs væggen. Mål ud, hvor du skal skære, så det næste passer. Efterlad en bevægelsesfuge på 8-10 mm mellem gulv og væg rundt i hele rummet.

Lav en markering, skær og tryk det andet bræt ind i det første. Fortsæt på næste række. Vær opmærksom på, hvilken sav du anvender, når du skærer gulvet. Hvis du bruger stik- eller rundsav, skal du skære brædderne fra bagsiden. Bruger du en fuksvans, skal du skære fra toppen.

Når alle brædderne er på plads, skal du fjerne kilerne og dække bevægelsesfugerne med gulvlister.

Nødvendigt værktøj for at kunne montere laminatgulv

  • hammer
  • fuksvans
  • stik- eller rundsav
  • tommestok
  • vinkeljern
  • blyant
  • boremaskine
  • stemmejern
     

Relaterede artikler

Woodstock laminatgulv i køkken
Slidstærkt laminatgulv – Praktisk og flot!

Nu behøver du ikke længere at vælge mellem funktion og design, når det gælder gulve. Med Tarketts laminatgulve får du både et flot udseende og en uovertruffen funktionalitet.

Anbefalede kollektioner