Hvordan forenes et miljøvenligt gulvvalg med personlig stil?

Hvordan forenes et miljøvenligt gulvvalg med personlig stil?

By Artiklen er blevet til i samarbejde med Nana Hagel

Træd ind i en verden af naturlige materialer og nordisk charme - på et Svanemærket trægulv fra Tarkett

Siden 1886 har Tarkett skabt tidløse, funktionelle gulve med fokus på mennesker, miljø og holdbarhed. I dag er miljømæssige hensyn afgørende, og Tarkett kombinerer stil og ansvar med et bredt udvalg af Svanemærkede gulve.

Vi har indgået et spændende samarbejde med fotograf og journalist Nana Hagel for at vise, hvordan man kan træffe valg, der tager hensyn til miljøet uden at gå på kompromis med ens personlige stil. Naturlige, tidløse trægulve bringer varme ind i ethvert rum, og samarbejdet med Nana viser, hvordan vores Svanemærkede trægulve fra Grace-kollektionen harmonerer med nordisk indretning og er det optimale valg for en bolig med fokus på grønne værdier.

Tag et kig indenfor i Nana Hagels hjem, hvor naturmaterialer og en blanding af klassisk og moderne dansk design spiller hovedrollen. Få et indblik i, hvordan Tarkett kan tilbyde en gulvløsning, som forener skønhed og ansvar i et gulv, der ikke kun definerer dit hjem, men også din miljøbevidste livsstil.

Nana Hagel
Grace - Nana Hagel

Kom med indenfor i fotograf Nana Hagels hjem, hvor naturmaterialer og et mix af klassisk og moderne dansk design spiller hovedrollen.

I en villalejlighed i København har freelance-fotograf og journalist Nana Hagel indrettet sig med varme naturmaterialer, vintage-fund samt nyt, skandinavisk design.

Efter at have overtaget en halv villa fra 1934 for et par år siden, har Nana og hendes mand endelig fået realiseret deres drøm om at renovere hjemmet. Det har betydet et nyt køkken samt en optimeret planløsning i stuen og alrummet med bedre plads til parret og deres to børn. En trappe midt i stuen og stor køkken-ø blev sløjfet, og et nyt gennemgående gulv skulle til.

Fra kældertrappe til leverum

En stor drøm for parret var at udnytte pladsen bedre - både i køkken-alrummet og i den tilstødende stue. En kældertrappe tog en del af pladsen i stuen, og den direkte forbindelse flere meter ned til et stengulv var heller ikke den mest praktiske løsning med to små børn i huset. Parret har således sløjfet trappen, og lagt nyt, sammenhængende gulv i de to rum, hvilket har givet et gennemført udtryk, der passer perfekt til indretningen.

Parret valgte et plankegulv i egetræ fra Tarketts Svanemærkede Grace-kollektion, og det varme udtryk i Oak White Canvas Plank skabte et harmonisk udtryk i kombination med møbler i egetræ samt køkkenet i bambus. Det var vigtigt, at gulvet var let at holde og slidstærkt, hvorfor Grace-kollektionens ultra-matte lakerede overfladebehandling passede perfekt ind.

Tarketts Svanemærkede Grace-kollektion findes i 12 farvenuancer og består af plankegulve i to forskellige bredder, 3-stavsgulve og gulve i fletparket.

Nana Hagel Collage

“Jeg kan godt lide de brede planker og at man tydeligt kan se træets naturlighed. Og så kan vi blot tørre gulvet af med en klud, når ungerne taber marmelade-madder og mælk. Det fungerer så godt i hverdagen”

Nana Hagel.

Vil du vide mere om vores Svanemærkede trægulve?

Grace, et ultramat-lakeret parketgulv från Tarkett
Grace – Svanemærkede trægulve med ultramat, silkeblød overflade

Tarkett lancerer nu Grace – et Svanemærket ultramat-lakeret trægulv som kombinerer det naturlige udseende fra et olieret gulv med et lakeret trægulv som er let at vedligeholde.

Svanemærket gulv er et naturligt og miljøvenligt valg til dit hjem.
Svanemærkede gulve - et holdbart gulvvalg for fremtiden

Vælg et Svanemærket trægulv for en naturlig og miljøvenlig gulvløsning til dit hjem. Tarketts trægulve Grace, Heritage, Prestige og Noble er alle Svanemærkede og produceret i Europa.

Om Nana Hagel

Grace

Indret dit hjem med et plankegulv i træ

Plankegulve i træ udgør ikke bare en praktisk overflade, men de indtager også en central plads i indretningen af dit hjem. Deres naturlige skønhed og tidløse karakter tilføjer varme og elegance til ethvert rum. Træets varierende årer og nuancer skaber en unik atmosfære, og valget af træsort kan give forskellige æstetiske udtryk, der matcher din personlige stil. Udover deres æstetiske appel er plankegulve i træ også bæredygtige, især hvis de er certificeret som Svanemærkede eller bærer andre miljøcertificeringer. Dette gør dem ikke blot til et smukt, men også til et ansvarligt valg, der integrerer naturens skønhed i dit hjem på en måde, der respekterer og bevares for fremtidige generationer.

Hvad er et Svanemærket gulv?

Svanemærket er et nordisk miljømærke, der er synonymt med produkter og materialer af høj miljømæssig kvalitet. Når du vælger et Svanemærket trægulv fra Tarkett, vælger du en løsning, der er skabt med omtanke for planeten. Svanemærket garanterer, at produktet overholder strenge miljø- og sundhedsmæssige kvalitetsstandarder, og det betyder, at du kan have tillid til, at dit nye trægulv tager hensyn til miljøet fra produktion til installation.

Vores trægulve