Trin 8-10: Brug dit moodboard til at få succes med farver og mønstre og til at overholde dit budget
Trin 8: Succes med mønstre
Varier små, mellemstore og store mønstre for en harmonisk helhed.
Vær ikke bange for at bruge mønstre! Du kan sagtens skabe et flot rum med mange forskellige mønstre, men sørg for at have noget ensfarvet, hvor øjet kan hvile. Vælg mønstre i forskellige størrelser for at dem til at harmonere med hinanden. Et stort mønster passer bedst sammen med et mellemstort og et lille mønster. Tænk også over, hvad der skal være "blikfanget" i rummet. Er det et kunstværk, et sengetæppe eller en sofagruppe? Pas på, at andre ting ikke stjæler opmærksomheden.
Trin 9: Succes med farver
En flot farvepalet kan danne grundlag for en hel indretning, uanset budget.
Når du skal lave en farvepalet, er det en god strategi at starte med en farve, du godt kan lide. Søg efter farven online. Se på indretninger, mode og design, hvor farven bliver anvendt. Find kombinationer, du kan lide. Besøg de første butikker, og bed personalet om at hjælpe dig med forslag. Når du er nået så langt, kan du begynde at lave en skitse af dit rum. Den behøver ikke at være pæn. Skitsen skal bruges til at give dig selv et klarere billede af, hvor alt skal være. Se på lyset i rummet, og hvordan det ændrer sig i løbet af dagen. Dygtigt butikspersonale kan hjælpe dig med at tilpasse farver efter rumforholdene. Hvis du vil male en farveprøve på væggen, skal du huske at gøre den stor nok til, at du kan se den ordentligt. Hvis du vil se, hvordan et gulv ser ud, kan du købe en kvadratmeter og lægge det ud på gulvet. Ønsker du et ensfarvet rum? Arbejd med materialer/tekstur for at skabe variation. Hvis du holder du dig til én eller nogle få ensartede nuancer, kan du i princippet bruge lige så mange materialer, du har lyst til, uden at det kommer til at stritte i alle retninger.
Trin 10: Overhold dit budget
Jo mere du lærer om forskellige materialer, jo klogere valg kan du træffe. Det dyreste er ikke altid det bedste.
Det sværeste ved at indrette er som regel ikke at finde nogle fine ting, men at kunne betale dem. Man kan naturligvis vælge at købe én ting ad gangen og bygge sin indretning op over tid. Men nogle rum skal ofte i orden hurtigt, for eksempel børneværelser, badeværelser, køkkener og kontorer. Her gælder det om at gå på kompromis uden at slække på kvaliteten – de omkostninger, du skal regne på, er omkostningerne over tid. Spørg butikspersonalet, hvor lang garanti producenten giver på et materiale ved normal brug. Tænk over, hvordan rummet skal bruges. Er det udsat for stor slitage? Vælg slidstærke, praktiske materialer. Når du har valgt en farve eller et mønster, så spørg butikspersonalet om alternativer i forskellige prisklasser, og prøv, hvordan de rent faktisk ser ud. Hvis det lykkes dig at træffe mange omkostningseffektive valg, kan det give plads til et par mere eksklusive indkøb.