Vælg det rigtige gulv - 4 spørgsmål til Tarketts designere
Trægulve, laminatgulve, boligvinyl, vådrum - 4 spørgsmål til Tarketts designere
Tarketts internationale designteam følger trends inden for alt fra mode og livsstil til arkitektur og kunst. På den måde skaber de et godt udgangspunkt for udvikling af materialer, mønstre og farver. De nye kollektioner lanceres i forskellige dele af verden, og derfor er det vigtigt at forstå de lokale trends og behov. Af samme grund tilpasses de internationale kollektioner til de lokale forhold. I Norden har vi for eksempel en forkærlighed for naturlige og klassiske træmønstre samt stenmønstre i grå og beige nuancer.
Hvert år øger Tarkett sit udbud med 12-15 kollektioner, som byder på nye mønstre, farver eller materialer. Det er en stor udfordring for Tarketts designteam, som skal få fantasi og produktionsmetoder til at gå op i en højere enhed med dagens trends. Her fortæller teamet os om deres hverdag.
1. Hvad indebærer det at være designer hos Tarkett?
Man er nødt til at være opmærksom på trends og have fingeren på pulsen, så man får en fornemmelse af, hvad der kan inkorporeres i Tarketts brede produktsortiment. Vi iagttager mennesker, deres adfærd, smag og livsstil for at forstå, hvad det er, de efterspørger og ønsker. På baggrund af vores observationer udvælger vi med jævne mellemrum fire indretningstrends, som udgør fundamentet for vores arbejde.
2. Hvilke udfordringer støder I på i forbindelse med arbejdet?
Folk skal kunne identificere sig med vores design, så mønstrene må ikke være alt for vovede. Vi stræber efter at få kunderne til at ville have, eller tilmed sukke efter, vores gulvprodukter. Frem for alt skal designet være egnet til gulve og lade selve gulvet være i fokus. Vi er også nødt til løbende at forny vores kollektioner uden at fjerne de gamle bestsellers, hvilket kræver konstant prioritering. Det gælder om at opretholde en god balance mellem at lade sig inspirere af moden og at turde holde fast i det gamle, der fungerer.
3. Er design det vigtigste, når man vælger et gulv?
De fleste personer køber gulv ud fra udseendet. Kunderne kigger på designet, inden de tager højde for de tekniske egenskaber. Men kunderne går også op i andre ting, for eksempel lægning, vedligeholdelse, og at gulvet skal være behageligt at gå på.
4. Hvordan ville I beskrive fordelene ved Tarketts seneste kollektion af vinylgulve?
Vi arbejder med tre nøglebegreber: Funktionelle egenskaber, følelsesmæssige egenskaber og langsigtet bæredygtighed. Rent funktionelt opfylder et vinylgulv alle de praktiske aspekter og er meget slidstærkt og nemt at holde. Følelsesmæssigt fungerer kollektionen også rigtig godt, eftersom den skaber velbefindende takket være komfort, farve og design. Vinylkollektionen er også et godt langsigtet valg, da den er fremstillet med ftalatfri teknologi og har meget lave emissioner, hvilket er godt for indeklimaet. Som designere føjer vi desuden "innovation" til listen over fordele, eftersom alt er muligt med et vinylgulv!